San Diego #2 ?>

San Diego #2

Nyt land, ny skole, træning og søvnproblemer. Jeg har nu været bosat i San Diego i godt en måned. I et tidligere blogopslag (kan læses på linket her) fortalte jeg om de første 14 dage, der stod på ferie med min dejlige kæreste. Efter dette flyttede jeg hen på skolen og blandt andet budt på en masse introduktioner, træninger og søvnproblemer pga. fraternity-festerne. Alt dette og mere til vil jeg fortælle jer om i dette indlæg.


Det var mandag d. 14. august og jeg skulle flytte ind på skolen. I en meget tom lejlighed møder jeg mine tre søde roomies, som henholdsvis kommer fra Tyskland, Sverige og Japan. Den første uge, hvor vi kun var de internationale studerende, gik stærkt, vi halvde lidt forskellig intro, vi skulle selvfølgelig se hele skolen og inden ugen var omme havde flere ture til Ikea endda også resulteret i, at lejligheden ikke var så tom mere.

Skolen har fantastisk mange faciliteter, hvoraf meget sportsrelateret. Her er noget, der kaldes ‘Aztec Recreations’, hvilket og består af deres store pool, tennisbaner, fodboldbaner, baseballbaner, klatrevæg og deres enormt lækre og fantastiske træningscenter. Jeg vil undskylde til Ultimate Gym, når jeg siger det her, men; det er nok det vildeste center, jeg i mit liv har besøgt!😱 Centret har en fantastisk serie af udstyr, det er top kvalitet, deres omklædningsrum og bade er lækre, de har en sauna og sidst men ikke mindst tilbyder de en kæmpe variation af forskellige sportsgrene, oplevelser, hold, udendørs- og vandsport. Centeret er allerede blevet mit ’andet hjem’ og jeg er der næsten hver morgen.
Skolen tilbyder super lækre økologiske måltider, kaffeboder, acai bowls og meget mere. Og selvfølgelig et kæmpe udvalg af ægte amerikansk fastfood, vi skal jo huske, hvor vi er!

     

Som I nok kan høre, er skolen kæmpe stor og udover ovenstående er her 20 meter fra min lejlighed en kæmpe arena, hvor Jay-Z kommer og besøger mig engang til december. Yderligere er her en masse lækre udendørs studieområder, smukke parker med skildpadder og fisk, et bibliotek og butikker. Og vi troede, at Århus Universitet var stort? Godt nok byder Århus Universitet på den kæmpe sportsbegivenhed; Kapsejlads, men herover kan de alligevel med 16 sportshold i 1. Division prale af en del flere sportsevents. Og jeg glæder mig!


Så gik den første uge, og så var freden forbi. Mandag d. 21. august begyndte amerikanerne at flytte ind. Det mærkede jeg på den hårde måde ved at være så ’heldig’ at bo lige ved siden af et stort fraternity. Så mormor her har haft søvnproblemer de sidste mange dage… Jeg lærte hurtigt, at amerikanerne fester lige præcis, som jeg har set på tv, og det er ikke kun væskeholdige ting, de bliver beruserede af. Dermed et lille kulturchok til mig. Dog vil min fornuft hellere blive hjemme fra festerne og mine 18 årige skolekammerater og i stedet nyde min træning, skole og andre oplevelser.

Det blev den 25. August og det var store indflytningsdag for alle freshmen elverne. Her havde de en fantastisk stor og flot åbningsceremoni, hvor der var talere fra ledelsen, tidligere elever, formænd, fodbold coachen og flere. Bandet spillede, mascotten dansede, cheerlederne festede og alle havde deres SDSU tøj – som på ægte amerikansk vis. Efter ceremonien var der et stort set-up med forskellige lege i blandt andet hoppeborge og oppustelige rutsjebaner. Det var en kæmpe oplevelse at se hvor meget school spirit, de har herovre og jeg ville ønske, jeg kunne tage noget af det med hjem til Danmark!
Dagen derpå havde de amerikanske fodboldspillere et event, hvor de kørte alle de nye studerende (inklusiv os internationale) igennem noget af deres træning. Dette blev afsluttet med gratis t-shirt, plakater og en masse gratis mad. Endnu en fantastisk oplevelse.


Som I kan læse har der været en masse aktiviteter og intro den første uge. Men jeg har også været lidt ude fra skolen, da jeg var med på en city tour rundt i San Diego. Her besøgte vi Downtown San Diego, La Jolla og Coronado. Alle tre steder var fantastisk smukke og I kan se billeder af alle stederne her.
Jeg har også besøgt Mission Beach, Pecifik Beach været rundt i byen og været til et pool party på taget af Hard Rock Café. Kamille og jeg tog til en introtime til den klatrevæg, vi har i træningscenteret og en søndag var jeg til min første vandsport introtime, som selvfølgelig var surfing! Det var en fantastisk oplevelse, at prøve at surfe! De var både skide sjovt, udfordrende og lidt skræmmende på samme tid. Men jeg nød det og der går ikke længe før de ser mig dernede igen!


Jeg var selvfølgelig fortsætte med at deltage i alle disse ting og jeg håber at kunne være med på hiking i nationalparken Yosemite. Når Christian kommer og besøger mig, har jeg lokket ham med på Potato Chip Hiken i Romano. Selvfølgelig skal jeg da også lige på visit i Las Vegas, Universal Studios, Warner Bros., Disney Land osv. Osv. Osv. Osv., når min familie kommer på besøg.
Og vi får selvfølgelig mulighed for at være med til det hele!


Det hele har været en fantastisk oplevelse herover indtil videre og jeg glæder mig meget til at se, hvad de kommende dage bringer herovre – specielt fordi jeg starter i skole lige om lidt.

Comments are closed.