Instagram Spørgsmål #3 ?>

Instagram Spørgsmål #3

De sidste par uger har I helt sikkert fulgt med i mine svar på de spørgsmål, I tidligere har sendt til mig! Og denne uge bliver selvfølgelig ingen undtagelse. I kan både læse mine svar her men også følge med i min video via. dette link, hvor I vil høre mig snakke om alt fra, hvordan du booster din forbrænding og hvad du absolut ikke skal gøre på din første date.


  • Kan jeg booste min forbrænding?
    • Før du begynder at tage alle mulige sindssyge kosttilskud, vil jeg anbefale, at du først får styr på det helt basale ift. vægttab; Er du aktiv? Forbrænder du mere, end du spiser? Spiser du sund og varieret kost, som giver dig alle de vitaminer og mineraler, din krop skal bruge? Sover du nok om natten? Slapper du nok af? Er du stresset?
    • Hvis du svarer ’ja’ til alle ovenstående og stadig ikke taber dig, vil jeg stadig ikke anbefale at købe nogle kosttilskud, du ikke helt ved, hvad er. Jeg vil i stedet anbefale dig at gå til læge og få tjekket, om din krop mangler nogle vitaminer og mineraler og hvis dette er tilfældet; tilføje dem til din plan. Mangler du et vitamin/mineral, der er en komponent i en af dine forbrændingsprocesser, kan din forbrænding blive ’boostet’, når dette igen bliver en del af din kost.
    • Men hvad så med de der fancy kosttilskud, som lover at booste min forbrænding? Der er ikke meget evidens på, at der findes kosttilskud, der kan booste din forbrænding. Koffein har dog vist sig at have en positiv indvirkning, hvis det ikke er noget, man benytter regelmæssigt. Denne effekt vil aftage så snart, det bliver en regelmæssig ting i ens diæt.
  • Hvordan bliver jeg stærk samtidig med, at jeg taber mig?
    • Jeg har aldrig i mit liv haft en klient, som ikke blev stærkere, imens hun/han tabte sig.

Hvis du er i kalorieunderskud – enten ved at dyrke cardio eller ved at være i underskud via din kost, vil du stadig sagtens kunne fokusere på styrke i dine træningsprogrammer og dermed blive stærkere, mens du taber dig.

  • Hvad er mine anbefalinger ift. split program?
    • ”Hvis du træner 3 x i ugen skal man træne fullbody og hvis man træner mere, skal man dele det mere op!” er en påstand, mange deler. Ift. vægttab er det i princippet fuldstændig ligegyldigt, hvilket split du træner så længe, DU ER I KALORIEUNDERSKUD! Jeg vil personligt vælge det split, du er mest glad for – så du kan have det sjovt med træningen, mens du taber dig.
    • Jeg træner personligt 6 x i ugen og jeg træner fullbody hver eneste gang. Jeg elsker det og min krop elsker det!
    • Har du derimod besluttet dig for at få større baller, skal konkurrere eller et andet specifikt mål er der selvfølgelig fordele ved at have mere struktur over, hvor ofte man rammer en bestemt muskel. I disse situationer, vil jeg anbefale et mere struktureret splitprogram.
  • Do’s & Don’ts on the first date ?
    • Lad være med at komplimenter dig selv for meget! Lad være med at være en idiot. Lad være med at kig på andre drenge/piger end ham/hende, du er ude med.
    • Tal om ambitioner og om passioner. Vær sød. Vær en gentleman/women. Det er sexet at være klog, det er sexet at være passioneret og det er sexet at have ambitioner.

 

Jeg håber, I kunne bruge mine svar. Lad mig endelig vide, hvis I har brug for mere uddybelse, mere nørderi eller hvis I har ris/ros til mig. Husk, at i stadig kan sende mig spørgsmål hvis i vil have svar på noget.

Hvis I ser min video vil jeg sætte utrolig meget pris på al den hjælp, jeg kan få ift. redigering og filming. Nok ved jeg meget om kost og er god til at træne baller, men jeg er rimelig ny i filmverdenen og har heller ikke det bedste udstyr.

Vi ses i næste uge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *