Livsstilsændring ?>

Livsstilsændring

Det er nemt, at beslutte sig for, at lave ændringer i sit liv, men knap så nemt at udføre dem. Jeg har selv gentagende gange taget beslutningen om, at ændre noget og ofte endda lagt en plan uden, at det er kommet til virkelighed. Vi kender det alle sammen ‘ Det er nemmere sagt end gjort’. Og det er uanset om det er arbejdsrelateret, personlig udvikling eller sundhed.
Der findes ingen magiske piller eller kur til at komme i ‘mål’, selvom vi nok alle ville ønske at der gjorde (inklusiv mig selv). Det handler om benhårdt arbejde, troen på sig selv og passionen for det endelige mål.

At lave en livsstilsændring kan virke uoverskueligt, tidskrævende og til tider skræmmende, men jeg vil love dig, at du ikke vil fortryde det benhårde arbejde en eneste gang når du er i mål og du PÅ EGEN HÅND er kommet dertil.

 

Jeg har skrevet 6 punkter, som jeg synes er væsentlige at have med i sine overvejelser når man gerne vil lave nogle ændringer i sit liv.

Lokalisering: En livsstilsændring starter med en lokalisering af de vaner vi gerne vil ændre og det mål vi sætter os.
Vi mennesker er styret af vores vaner og tænker sjælendt noget er uhensigtsmæssigt for vores sundhed/mål, hvis det har været en vane over længere tid. Derfor er det vigtigt, at få lokaliseret de vaner der måske står i vejen for det mål og den livsstilsændring man gerne vil lave.

En ‘dårlig’ kostvane kan f.eks. findes ved, at man i flere dage skriver ned hvad man spiser hele dagen hvorefter man så sætter sig ned og tager et kig på sine noter og kigger efter de mønstre, som måske ikke passer ind i den måde man gerne vil leve på. Den her metode er tit en øjenåbner for mange.

Planlægning: Planlæg din hverdag ‘udenom’ dine dårlige vaner, altså få enten planlagt nogle alternativer til de situationer hvor du agerer uhensigtsmæssig eller planlæg måder hvorpå de situationer kan undgåes.

Tag små skridt: Lad være med, at ændre for mange og for store ting på en gang. Tag det stille og roligt og lav få stabile ændringer hver gang. Du har ikke travlt – du har resten af livet til det.
Store ændringer kan virke for overvældende, skræmmende og for uoverskuelige for mange og derfor vil det ofte føre til, at man opgiver og går tilbage til gamle vaner istedet. Derfor vil jeg til enhver tid foretrække små og stabile ændringer der er vedvarende.

Realistisk: Dit mål skal være realistisk. Det er vigtigt, at de ændringer du laver er realistiske ift. din hverdag og det er vigtigt, at det er noget du kan leve med resten af livet. Hvis man f.eks. gerne vil tabe sig nytter det ikke noget, at gå på pulver kur, idet det aldrig vil være en måde du kan og har lyst til, at leve på resten af livet og derfor vil du aldrig komme derhen hvor du gerne vil. Dine mål og dine ændringer skal derfor være realistiske ift. dit liv og din hverdag.

Motivation: Det er vigtigt, at du tror på dig selv, processen og hele tiden holder dig motiveret. Dette kan gøres ved delmål, succesoplevelser eller små målinger, både mentalt og fysisk, der hele tiden viser dine fremskridt.

‘Balance’: det er vigtigt, at du ikke føler at du går på kompromis med noget i dit liv. Hvis vi igen tager vægttab som et eksempel, skal der stadig være plads til et stykke kage eller et glas vin i ny og næ og det er vigtigt at man ikke føler skyldfølelse når man spiser disse ting. Det er ikke de her små ting der gør man i og der skal være plads til nydelse i livet – ligemeget hvad man er til.

 

Jeg håber mit oplæg er brugbart og i må endelig spørge her eller skrive privat, hvis i har spørgsmål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *